Vis det fulde website

KapitalWatch

Lego-familie forsøger igen at overtage jysk travbane – vil udvikle området

58 mio. kr. lyder Kirkbis bud på Billund Travbane, som Lego-familien nu igen forsøger at købe.

Billund Travbane centralt i billedet. På de omkringliggende grunde og arealer har Lego- og Kirkbi aktiviteter. | Foto: Google Maps

Om to uger skal aktionærerne i Billund Trav A/S på den kommende ordinære generalforsamling tage stilling til et eventuelt salg af travbanen.

Bestyrelsen for Billund Trav A/S har modtaget et købstilbud fra Kirkbi A/S på 58 mio. kr.

På generalforsamlingen tirsdag den 18. august skal aktionærerne, som er de reelle ejere af travbanen, tage stilling til, om bestyrelsen skal have bemyndigelse til at gennemføre et salg af travbanen for minimum 58 mio. kr.

Det er anden gang , at Legofamiliens pengetank, Kirkbi, forsøger at overtage travbanen for at nedlægge den og bruge det centralt beliggende areal i Billund til andet formål.

I 2016 sagde et flertal af travbanens aktionærer nej til at sælge for 45 mio. kr.

"Bestyrelsen har modtaget et tilbud på at købe travbanen - og det er vi forpligtet til at lade vore aktionærer tage stilling," siger formanden for banens bestyrelse Peter Fog til TV Syd.

På generalforsamlingen skal to tredjedele af de repræsenterede aktionærer stemme for forslaget, for at det kan vedtages. Hvis to tredjedele af de repræsenterede aktionærer stemmer for forslaget, vil der blive indkaldt til endelig behandling af forslaget på en ekstraordinær generalforsamling, der sandsynligvis vil finde sted i september.

"Bestyrelsen har ikke nogen holdning til, om vi skal sælge eller afvise tilbudet. Det skal aktionærerne selv afgøre," siger bestyrelsesformand Peter Fog.

I købstilbuddet indgår, at Billund Trav har mulighed for at fortsætte driften indtil udgangen af 2021, således at travbanen også kan afvikle travløb i næste sæson. Gennemføres salget, vil banen lukke 50 år efter, at den blev åbnet i 1971.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af TV Syd.)

 

Modtag nyhedsbreve fra KapitalWatch

Du er nu tilmeldt vores nyhedsbreve.
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
Der gik noget galt. Prøv venligst igen.

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra KapitalWatch

Job

Se flere jobs