Vis det fulde website

KapitalWatch

Medie: Kapitalfond gør klar til salg af dansk softwareselskab

Kapitalfonden EQT lægger efter seks års ejerskab an til salg af softwareselskab med fokus på forsikringsbranchen, skriver Inside Business.

I 2014 blev danske Tia Technology opkøbt af kapitalfonden EQT, og nu lægger sidstnævnte an til at skille sig af med softwareselskabet igen, skriver Inside Business.

Tia Technology blev i sin tid købt for 500 mio.kr., og det er en pris i samme leje, som softwareselskabet forventes at indbringe igen ifølge mediet.

EQT ønsker ikke at bekræfte, hvorvidt der er sat et 'til salg'-skilt på Tia Technology, der leverer kernesystemer til forsikringsbranchen.

"EQT's politik er ikke at kommentere markedsrygter," siger Victor Englesson, der er partner i EQT med ansvar for Tia Technology, til Inside Business.

I seneste regnskab landede Tia Technology et ebitda-resultat på 46,6 mio. kr., hvilket var identisk med ebitda-resultatet i 2014, der ligeledes lød på 46,6 mio. kr.

 

Modtag nyhedsbreve fra KapitalWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra KapitalWatch

Job

Se flere jobs