Vis det fulde website

KapitalWatch

Medie: Kapitalfond kan sende Huscompagniet på børsen om få uger

Ifølge Børsen har kapitalfonden EQT de seneste måneder arbejdet intensivt på at gøre Huscompagniet klar til at blive noteret på børsen i København.

Foto: Gregers Tycho/ERH

Huscompagniet kan blive sendt på børsen i løbet af få uger, erfarer Dagbladet Børsen fra flere kilder med indsigt i den ellers fortrolige børsproces.

På nuværende tidspunkt ejer den svenske kapitalfond EQT det danske selskab, der har hovedkontor i Horsens.

Ifølge Børsen har kapitalfonden de seneste måneder arbejdet intensivt på at gøre Huscompagniet klar til at blive noteret på børsen i København, og inden for "ganske få uger" har selskabet til hensigt at offentliggøre planerne om børsnoteringen.

EQT arbejder ifølge avisens oplysninger for at få det til at ske i den første uge af december i år, og børsværdien ventes at lande et sted mellem 4 og 5 mia. kr. ved introduktionen, lyder det fra kilderne.

Mads Ditlevsen, der er leder af EQT i Danmark og ansvarlig for investeringen i Huscompagniet, ønsker ikke at kommentere oplysningerne over for Børsen.

Berlingske Business kunne også i august fortælle, at EQT ifølge kilder havde indledt processen for at få typehusproducenten på børsen, og at den første store danske børsnotering i mere end to år dermed kunne være på vej.

 

Modtag nyhedsbreve fra KapitalWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra KapitalWatch

Job

Se flere jobs